FIRESTONE WINTERHAWK 4

Ja, så var det os, der var de heldige! Vi er blevet udtrukket til at teste de nye Firestone Winterhawk 4 dæk

Veröffentlicht am 06.11.2020 von Lasse aus Skørping/Dänemark

Vi fik torsdag den 29/10 monteret de nye dæk på vores bil. Det var N.O. Jensen i Aalborg, der stod for monteringen. Vi har en Mazda 6 stationcar og har fået dæk str. 225/55 R17 på.

Allerede da jeg kom for at hente bilen, kunne jeg se de nye lækre dæk. De har et godt dybt mønster, der ser ud til at have et godt vejgreb og få vand på kørebanen til at være en leg.

Vi har nu i en lille uges tid teste de nye Firestone Winterhawk 4 dæk. De er meget behagelige at køre på. Det er som om man svæver. Jeg skal da indrømme, at jeg godt kan høre forskel fra sommerdækkene og til nu at køre på vinterdæk. Men det er ikke nogen træls lyd, det er mere som en svag brummen, men det er jo klart, at der vil være mere støj fra dækkene, når der er et dybere dækmønster. Når vi accelererer kraftigt, så er der en lille smule mere støj end ved alm. kørsel.

Vi bor på landet og skal igennem skov hver dag og der er mange blade på vejen for tiden. Det er som en leg med de nye dæk, de står megagodt fast på vejen, det er bare superfedt. De formår stadig at have et godt vejgreb, selv om der er blade på vejen. Selv i de skarpe sving er der ingen slinger i valsen. Bilen ligger godt på vejen, og har ingen tendens til at skride ud.

Hvad angår det at bremse ned, så er der heller ikke noget negativt at sige til disse nye dæk.

Vi ser frem til endnu et par uger i testens tegn.

Mvh. Lasse Olsen